FRAGT GLS PAKKESHOP 44,75 KR.

FRI FRAGT TIL PAKKESHOP FRA 449,00 KR.

DISKRET LEVERING

LEVERINGSTID 1-3 DAGE

90 DAGES FORTRYDELSESRET

Filter
{{::text.FILTER_MORE}}
{{::text.FILTER_MORE}}
{{::text.FILTER_MORE}}

MP strømper

Filter / Sortering
{{product.Title}}
{{product.Title}}
{{product.Title}}
{{Data.Title}}
+{{variantType.Data.length-5}} {{text.MORE_COLORS}} +{{variantType.Data.length-5}} {{text.MORE}}
{{product.Title}}

MP strømper - Historie


1937:
I beskedne kælderlokaler i sin bedstemors ejendom i Herning, starter iværksætteren Martin Pedersen sin karriere som tekstilfabrikant. Fabrikken råder over en enkelt strikkemaskine og Martins far er skeptisk. Som landmand tror han på, at de tre børns fremtid ligger i landbruget, og han er mildest talt ikke imponeret over dette industrieventyr, som han ser som en ”tvivlsom affære”.


1938:
Fabrikken udvikler sig hurtigt. Aktieselskabet Martin Pedersen A/S bliver stiftet, og snart efter bygger Martin sin første rigtige fabrik i den lille by Tjørring udenfor Herning. Denne fabrik bliver senere garage til hans privatbolig, som nogle år senere bygges på den samme grund.

1943:
Martins hustru er ikke vild med at have fabrik og privatbolig på samme adresse. Samtidig er ekspansionsmulighederne begrænsede og Martin vælger at bygge en helt ny fabrik på en separat grund tæt på den ”gamle” fabrik.

1954:
Efter at have drevet virksomheden i partnerskab med en fætter i nogle år, vælger Martin at gå solo. Endnu engang bygger han en ny og større fabrik, denne gang på Hovedgaden i Tjørring. Allerede nu tegner der sig et billede af det mp, som vi kender i dag, da Martin vælger at fokusere stærkt på strømper til børn. En af tidens store nybrud er Spinlon-strømpebukser til børn. Martin er den første i Danmark til at udnytte disse nye garner i kombination med rundstrikkemaskiner. De bliver med det samme en stor salgs succes og alle vil gå med Spinlon-strømper fra mp.

1965:
Martins søn Poul er færdig med et internationalt uddannelsesforløb og nu klar til at komme hjem i virksomheden, hvor han fra begyndelsen beskæftiger sig meget med bogholderiet. Senere kommer salget til.

1976:
Martin Pedersen dør, og efterfølges af sin søn Poul.

1977:
mp introducerer et nyudviklet program af matchende strømpebukser, T-shirts og trøjer til børn. Produkterne bliver en kæmpe salgssucces.

1980:
Igen er mp vokset ud af rammerne og første halvdel af den nuværende fabrik bygges

1981:
Japanerne udvikler en helt ny teknologi med computerstyring bygget ind i strikkemaskiner. Pludselig er det muligt at rundstrikke med 14 forskellige farver i stedet for fire. Skift mellem forskellige mønstre klares nu på 3-4 minutter – i stedet for 4-5 timer.
Poul har fra starten satset konsekvent på den nyeste teknologi. Da han ser maskinerne i Hannover, rejser han straks til Japan, hvor han køber den første og sikrer mp skandinavisk eneret til de nye strikkemaskiner i en fireårig periode.
Maskinparken udvides hurtigt med mange flere computerstyrede maskiner.

1984:
Indtil nu har Danmark og de nordiske nabolande været det altdominerende marked for MP. Men vækstmulighederne er begrænsede og med de nye maskiner er kapaciteten stærkt forøget. Nye kunder skal findes udenfor Danmark og Poul rejser ud i verden finde dem. Eksporteventyret starter i Tyskland. Her udvikler mp sammen med en agent hurtigt en stærk position på det tyske marked.

1987:
mp fejrer 50 års jubilæum. Der er nu 50 beskæftigede, som producerer 5000 par strømper/strømpebukser om dagen. Mere end halvdelen af produktionen eksporteres.

1988:
mp starter samarbejde med postordreforretningen Hanna Andersson i USA. Hanna Andersson sælger skandinavisk inspireret kvalitetstøj til børn og er et perfekt match til det, som mp kan og vil. Samarbejdet udvikler sig flot og i dag, efter mere end 25 år, er den amerikanske virksomhed fortsat en meget vigtig eksportkunde for mp.

1995:
Igen bliver pladsen for trang og fabrikkens areal fordobles til 3000 kvadratmeter.

1999:
Sy-arbejdet på strømperne, den mest arbejdsintensive del af produktionen, outsources til underleverandør i Letland.

2003:
Som led i et glidende generationsskifte sælger Poul Pedersen alle aktier i selskabet til tre betroede medarbejdere. Firmaets fremtid er sikret og Poul forventer at fortsætte som CEO i en toårig periode.

2005:
Fra Tyskland kommer ønsket om at supplere mp’s strømper og strømpebukser med et kvalitetsprogram af hatte, tørklæder og vanter. I samarbejde med en tysk producent udvikles derfor en ny produktlinje. De nye produkter udvikles parallelt med strømperne og strømpebukserne og der laves 2 komplette kollektioner pr. år. Ideen med de nye produkter er at tilbyde høj kvalitets hatte, som er tilpasset det primære program af strømper. Mønstre og farver er de samme i hattene og strømperne. Glade og skægge mønstre i kombination med gode funktionelle egenskaber som øre klapper og flade sømme, som sikrer den bedste komfort til barn eller baby. De nye produkter bliver en øjeblikkelig succes og er i dag et helt naturligt medlem af
produktfamilien.

2012:
Den europæiske krise er en barsk tid for mp. Der tæres hårdt på ressourcerne, underskuddet vokser og det ender med en rekonstruktion. En ny ejerkreds overtager alle aktier og Poul Sønderbæk afløses af Morten Bundgaard, der også bliver aktionær i selskabet.

2013:
Morten Bundgaard gennemfører en komplet turn around. Produktprogrammet re-fokuseres på strømper til børn og deres mødre og de sidste maskiner flyttes til Letland. Resultatet af anstrengelserne udebliver ikke, udviklingen er vendt og mp har både overskud og vækst. Der er igen rift om mp´s babystrømper, børnestrømper og ikke mindst strømper til kvinder.

2014:
mp beskæftiger nu 65 medarbejdere med produktion i Letland og 15 med design, udvikling og salg i Danmark. 75 fuldautomatiske strikkemaskiner leverer dagligt 6500 par strømper/strømpebukser. 76 % af produktionen eksporteres. Kursen ligger fast. mp vil sikre børn og deres mødre ”Sunde og glade fødder”.

2016:
Sneaky Fox er et dansk brand med en unik evne til at berige fashionistaer med et væld af strømpebukser, leggings og strømper, og brandet har tilhørt den danske modebranche i mere end 25 år. Sneaky Fox sendte, med andre ord, den første kollektion af strømpebukser på gaden i 1986, og brandet er synonym med to hovedkollektioner såvel som mindre kollektioner, der lanceres i løbet af året og matcher tidens trends. Designstilen hos Sneaky Fox er karakteriseret ved et væld af styles, farvekombinationer og detaljer, og produktsortimentet byder på et stort udvalg af strømpebukser og leggings, der matcher ethvert look – uanset stil og præferencer. Derudover er Sneaky Fox også et brand med stor fokus på kvalitet, og brandets udvalg af leggings og strømpebukser produceres i modens hjemland, Italien, og er udført i kvalitetstekstiler. Det store udvalg af leggings, strømpebukser og strømper fra Sneaky Fox er beriget med evnen til at pifte ethvert outfit op, og er du typen, som gerne vil tilføre dit look et ekstra touch, kan du med fordel investere i leggings, strømpebukser og strømper fra Sneaky Fox. Derudover er Sneaky Fox synonym med strømper, leggings og strømpebukser, som kan anskaffes til fordelagtige priser, hvor alle har råd til at være med.

2017:
MP indleder et vigtigt samarbejde med LegLove. :-)  

Det sidste historiske indlæg må vi nok tage på vores kappe. Fra 2016 og bagud er taget ord for ord fra mp hjemmeside. Vi finder det vigtigt, at leverandøren selv får lov at fortælle sin historie. 

Leglove Danmark ApS, Brovadvej 51, 7000 Fredericia - CVR-nummer: 42523046
Dankort + VISA/Dankort VISA Electron Mastercard VISA MobilePay JCB American Express Diners Maestro ViaBill Klarna